Pædagogisk leder, daginstitutionen Friluftsgården

Vi søger en leder til vores vuggestue og børnehave
Vi søger pr. 1. februar 2020 en pædagogisk leder på fuldtid til vores daginstitution, Friluftsg&...

Vi søger en leder til vores vuggestue og børnehave
Vi søger pr. 1. februar 2020 en pædagogisk leder på fuldtid til vores daginstitution, Friluftsgården.

Friluftsgården, Vinde Helsinge Vuggestue og Børnehave, er en integreret naturinstitution, under den selvejende institution Vinde Helsinge Friskole, Vestsjællands Idrætsefterskole, hvor børnene er ude det meste af dagen.

Vi søger en leder:

  • der har lyst til at være daglig leder af en lille afdeling på en stor institution med ca. 60 ansatte
  • der ud over ledelsesfunktionerne også har lyst til at gå forrest og motivere i det daglige pædagogiske arbejde med børnene
  • med en stærk personlighed, der sammen den øvrige ledelse, vores dygtige medarbejdere og forældre vil være med til fortsat at skabe en tryg og udviklende daginstitution til vores børn
  • der har lyst til at arbejde på en institution, hvor vi er ude stort set hele dagen, året rundt
  • der ud over det administrative arbejde også er primær pædagog for en børnegruppe
  • der har et godt overblik, et godt humør og en positiv indstilling til opgaverne
  • der har en pædagogisk uddannelse og gerne ledererfaring

Vi kan tilbyde:
  • Gode fysiske rammer i en nybygget institution
  • Glade børn og engagerede forældre
  • Dygtige, engagerede og positive kollegaer
  • Løn og ansættelsesvilkår som følger overenskomst mellem BUPL og Dansk Friskoleforening.
Yderligere oplysninger kan rettes til forstander Henrik Dahl på tlf. 5885 9100.

Du kan læse mere om skolerne på vores hjemmesider:  www.friluftsgården.nu ; www.vindehelsinge.nu og www.efterskole.nu  

Du er velkommen til at komme på besøg til en uformel snak og rundvisning.

Ansøgninger skal indeholde relevante referencer. Ansøgningsfrist er den 12. december. Ansøgningen modtages kun via vores jobportal https://efterskole.nu/job . Der vil være samtaler den 16. og 17. december.

Om Friluftsgården
Friluftsgården er en ca. 1 år gammel institution, der er opstået ved en fusion mellem Privatinstitutionen Bondegården og Vinde Helsinge Friskole.

Friluftsgården er placeret lidt uden for landsbyen Vinde Helsinge. Vi har en stor dejlig legeplads med friluftshus, legeredskaber og masser af plads. Derudover er vi omgivet af marker, mose og en friluftsplads med sø, bakker og boldbaner.

Vi vægter et nært samarbejde med vores forældregruppe.

Vi er en institution med plads til 60 børn i alderen 0-6 år. Det meste af året vil der være ca. 45 børn fordelt på ca. 15 børn i vuggestuen og ca. 30 børn i børnehaven. I foråret frem mod skolestart vil der være plads til alle de børn, der skal starte i den kommende 0. klasse på friskolen.

Vi er pt. 11 ansatte på Friluftsgården.

Om skolerne
Vinde Helsinge Friskole, Vestsjællands Idrætsefterskole bygger på den Grundtvig-Koldske skoletradition. Oplysning, udvikling og ansvarlighed er de moderne begreber for skolens virke og grundholdning.

Friskolen tilbyder undervisning for ca. 180 elever fra 0. klasse til og med 9. klassetrin.
Efterskolens ca. 120 elever tilbydes et skoleår i 9. eller 10. klasse med fokus på: Gymnastik, idræt, fællesskab og sund livsstil.
 

Ansøg dette job
Arbejdssted:
Vinde Helsingevej 41, 4281 Gørlev, Danmark
Virksomheden tilbyder:
Fuldtid
Kategorier:
Ledelse og HR
Indrykket:
9. november 2019
Ansøgningsfrist:
12. december 2019
Henrik Dahl
Mobil: +45 58 85 91 00