Er du nyuddannet, eller har et par års erfaring inden for eksempelvis projektledelse eller produktudvikling, så tilbyder vi en drømmestart på karrieren.

Du skal hjælpe os med at udvikle og implementere markedets mest attraktive rejseforsikringer - så har du et godt kendskab til projektstyring, en innovativ tilgang til dine opgaver, og er i besiddelse af stærke analytiske kompetencer, hører vi gerne fra dig allerede i dag.

Hos Europæiske ERV bliver du en del af et attraktivt og inspirerende arbejdsmiljø hos et markedsledende brand, hvor der er fokus på både faglig og personlig udvikling, en attraktiv lønpakke, og hvor et hold af friske nordiske kollegaer venter på at tage godt imod dig.

Stillingen

I tæt samarbejde og med god hjælp fra dine kolleger skal du lede projekter inden for produktudvikling af rejseforsikringer. Du skal derfor både være en del af de indledende produkt- og markedsanalyser samt udviklingen, implementeringen og den afsluttende evaluering af resultaterne.

Sagt på en anden måde: du er ansvarlig for processen fra a-z, og bliver et vigtigt bindeled mellem projekternes forskellige interessentgrupper - herunder vores ledelse, produktspecialister, IT-, marketing- og salgsafdelinger.

For at blive en succes i stillingen vil det derfor kræve, at du har ben i næsen, kender værdien af god kommunikation, og kan prioritere, planlægge og eksekvere i et miljø med repræsentanter fra mange forskellige interne funktioner.

Blandt andre oplagte kompetencer tænker vi, at du:

  • er nyuddannet med relevant erfaring fra et deltids- eller studiejob, eller har et par års relevant erfaring fra en junior funktion inden for product management, produktudvikling eller projektledelse.
  • er i besiddelse af IT kundskaber over middel, særligt Excel og PowerPoint er vigtige arbejdsredskaber.
  • er en kandidat, som behersker dansk og engelsk flydende i skrift og tale.
  • trives med at bruge data til at underbygge dit arbejde.
  • evner at have en finger på pulsen i forhold til markedets udvikling, og dermed løbende kan sikre, at vores portefølje af produkter matcher behov og efterspørgsel.

Ansøgning:

Vi vil sætte stor pris på, at du sender os din ansøgning og dit CV på engelsk. Deadline for ansøgninger er 13/12/19 kl.12:00, men vi indkalder løbende, så send din ansøgning allerede i dag. 

Straffeattest skal forud for ansættelsen fremvises, og ansøgninger slettes i henhold til GDPR senest 6 måneder efter, at de er modtaget.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt.

Kontakt os

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CSO Andreas Sandin på: Andreas.Sandin@erv.se

Om Europæiske ERV

Europæiske ERV er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab og indgår i ERV International. De har over 90 års erfaring med at skabe tryghed og sikkerhed på rejsen.

Størstedelen af alle danske turister og rejsende tegner deres rejseforsikringer hos dem. Denne tillid har Europæiske ERV opnået ved at garantere personlig og hurtig hjælp fra eksperter, hvis uheldet skulle være ude – uanset hvor i verden du befinder dig. Her er der krav og forventninger til det enkelte individ, men også fleksibilitet og udvikling for den der tør gribe den – er du den vi leder efter?

Log ind for at ansøge
Log ind Opret
Ønskede kompetencer
Vurder dine faglige kompetencer.
Relevant erhvervserfaring

0 års erfaring
10+ års erfaring
Arbejdssted:
EUROPÆISKE ERV
Frederiksberg Allé 3
1790 København V
Danmark
Virksomheden tilbyder:
Fuldtid
Kategorier:
Salg og kommunikation
Indrykket:
20. november 2019
Ansøgningsfrist:
1. januar 2020
Kontakt:
Anders F. Axelsen (HR)
Telefon: +45 51 14 57 22
E-mail: afa@europaeiske.dk