Business Account Manager (deltid)

Brænder du for salg og service over telefon? 🔥 Og bliver du motiveret af at skabe og pleje din egen kundeportefølje? 🌟 Bliv en del af en startup-virksomhed i vækst 🚀

Vi leder lige nu efter et hold Business Account Managers (deltid), der hver især skal udvikle og vedligeholde deres egen kundeportefølje og hjælpe os med at få den mest komplette jobannonce- og rekrutteringsplatform på landkortet! 💪

Hvem og hvad er 360job?

Vi er en startup-virksomhed, der har udviklet en ny og tidssvarende jobannonce- og rekrutteringsplatform; 360job. Vores formål er at sikre virksomheder de bedste match samtidig med, at de optimerer deres rekrutteringsproces. Vi ønsker samtidig at give ansøgere en bedre ansøgningsproces, der sikrer dem, at de finder den rigtige arbejdsplads. 

360job er den eneste rekrutteringsløsning på markedet, hvor man kan samle hele rekrutteringen ét sted. Det er én platform, hvor man både kan oprette, håndtere og eksponere jobannoncer samt håndtere og administrere hele rekrutteringsprocessen. 360job indeholder et Applicant Tracking System (ATS), der indsamler og håndterer alle ansøgere og kan screene og sortere dem på baggrund af deres kompetencer, personlighed og kulturprofil. Herefter kan alle ansøgere håndteres direkte i systemet, fx sende dem videre til samtale, sende dem afslag og ansætte dem. Man kan også sende opgaver til udvalgte ansøgere gennem systemets Job ChallengeTM.

Vi lancerede første version af systemet i foråret 2019 og står nu klar med version 2.0. Vil du med på rejsen?

Hvad går jobbet ud på? 

Da vores primære målgruppe er virksomheder (B2B), er det vigtigt at skabe og vedligeholde gode relationer med kunderne. Som Business Account Manager får du din egen kundeportefølje med virksomheder, der skal rådgives og serviceres omkring relevansen af vores produkter. Du skal altså lave behovsafdækning, produktpræsentation og vedligeholdende salg for dine kunder. Din kundeportefølje bliver dit ansvar og skal løbende udvikles og vedligeholdes. Din rolle kan derfor også udvikle sig i takt med din performance. Vi skal nok sørge for at klæde dig på til rollen og sikre, at dine kompentencer vokser med opgaven. Men du er ikke alene - du arbejder sammen med et team, der har samme målsætninger som dig. 

Hvad søger vi?

Vi søger 3-4 personer, der er energiske, serviceorienterede, motiveres af at skabe resultater og har et positivt mindset. Du skal kunne tale med alle slags mennesker og kunne forstå deres situation og hjælpe dem med at finde den løsning, der passer til deres behov. Det er kræver, at du har gå på mod og viljen til sejr. Du har måske erfaring med telemarketing eller salg, men det er ikke en forudsætning. Det vigtigste er, at du kan arbejde med målsætninger.

Arbejdstiden er 15-20 timer om ugen og ligger inden for kontortid (9-17) med mulighed for at arbejde hjemmefra. 
Det aftales i teamet, hvilke dage på ugen man kan arbejde, og det kan derfor nemt tilpasset et evt. studie. 

Vi tilbyder en god grundløn med bonus. 

I vil blive en del af et team, hvor der er plads til smil, humor og uhøjtidelig stemning, som i sidste ende medvirker til et godt arbejdsmiljø. Vi trives godt i sociale sammenhænge med hinanden og har derfor et godt team både på og uden for arbejdet. 

Jobbet er med start hurtigst muligt. 

Lyder det som et perfekt job for dig? Så send din ansøgning allerede idag. Vi holder løbende samtaler. 

Er I flere, der gerne vil søge sammen?

Vi er meget åbne overfor, at I kan være flere personer, der gerne vil søge sammen, hvis I kender hinancen og ved, at I arbejder godt sammen. Er dette tilfældet, bedes I alle søge jobbet. I kan herefter skrive en mail til info@360job.dk, hvor I fortæller, hvem I søger sammen med og uddbyb her gerne, hvorfor I mener, at I vil være et godt team. 

Søger du FULDTID?

Hvis du gerne vil arbejde fuldtid, så søger vi også fuldtidsansatte til samme stilling. Hvis du vil arbejde fuldtid, så søg i stedet jobbet her

Ønsker du nærmere informationer om jobbet er du velkommen til at kontakte os på 77 77 40 11 eller sende os en mail på info@360job.dk. 

Ansøgningsfristen er overskredet.
Arbejdssted:
360job ApS
Gladsaxe Møllevej 23, 2
2860 Søborg
Danmark
Virksomheden tilbyder:
Deltid
Kategorier:
Handel og service
Salg og kommunikation
Indrykket:
23. september 2019
Ansøgningsfrist:
26. november 2019
Kontakt:
Janni Jul Christiansen
Telefon: 40974011
E-mail: jc@360job.dk