Vi vil være verdens bedste plejecenter – vil du med i træningslejr?

Vi skal være verdensmestre i hverdagen på Porsebakken og har brug for dig, der er med på høj træningsintensitet, fokus og holdånd.

Du skal have et særligt fokus på Porsebakkens 48 borgere og ku...
Vi skal være verdensmestre i hverdagen på Porsebakken og har brug for dig, der er med på høj træningsintensitet, fokus og holdånd.

Du skal have et særligt fokus på Porsebakkens 48 borgere og kunne se, at fx personcentreret omsorg, triage, aktiviteter, rehabilitering og meget andet, er gode metoder at arbejde med, for at give borgerne et rigtig godt liv på Porsebakken.

Du skal være god til at tale med både borgerne og de pårørende om, fx hvordan du kan støtte borgeren bedst muligt i de daglige gøremål og du skal gøre dig umage for at borgerne trives i hverdagen.
Du skal være uddannet SSA eller SSH.

Vi sørger selvfølgelig for at du får en rigtig god og grundig introduktion til jobbet, som er som følger:
  • 2 dages fælles introduktion for nye medarbejdere i Center for Sundhed og Omsorg (CSO)
  • 14 dages introduktion på Porsebakken med særligt fokus på borgerne, kollegerne i alle vagtlag og Plejecenterets rytme og rutiner
  • En kollega som tæt sparringspartner i de første måneder
  • Opfølgning hver 14. dag fra gruppeleder til du er tryg i din funktion
 
For at blive verdens bedste plejecenter, skal vi hele tiden arbejde med at udvikle faglighed. Derfor skal dokumentationsopgaven være velkendt for dig og du skal have lyst til at videreudvikle på denne opgave. Det er vigtigt for os, at du både kan arbejde selvstændigt og sammen med andre.
 
Du har mulighed for at vælge om du vil i dagvagt eller aftenvagt – alternativt kan du blande vagttyperne. Ugentligt timetal mellem 28-37 timer.
Som minimum skal du som dagvagt have 4 aftenvagter hen over en 12 ugers periode og som aftenvagt minimum 4 dagvagter.

Vil du vide mere om os og Porsebakken, kan du ringe til teamleder Heidi Nielsen på 7259 7461 eller gruppeleder Helle Larsen på 7259 7069 og vi vil svare på dine spørgsmål og vi kan også aftale, at du kan komme ud og se Porsebakken.

Ansøgningsfrist 15. april 2020. Samtaler afholdes løbende.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter gældende OE med FOA.
 

Ready to apply? Go to application site

Need help?

Our support is always ready to help you.

Contact us now