Teknisk Servicemedarbejder til Hjælpemiddeldepot

Vi søger en dygtig og alsidig kollega som har lyst til at blive en del af et lille team i udvikling. Er du en dygtig og måske selvlært ”Handyman” med teknisk snilde, som ikke er bange for at tage fat,...
Vi søger en dygtig og alsidig kollega som har lyst til at blive en del af et lille team i udvikling. Er du en dygtig og måske selvlært ”Handyman” med teknisk snilde, som ikke er bange for at tage fat, så er det dig, vi har brug for. – måske du allerede har erfaring med depotdrift og/eller hjælpemidler? Hjælpemiddeldepotet er beliggende i Ikast hvor vi leverer og servicerer genbrugshjælpemidler til borgere – både i egen bolig, på plejecentrene samt andre tilbud i kommunen. Da vi hele tiden ønsker at gøre tingene bedre og smartere er der mulighed for en stor grad af indflydelse /medinddragelse inden for givne rammer.

Arbejdsopgaverne spænder lige fra vask af hjælpemidler, kørsel og reparation af blandt andet kørestole og lifte til den daglige drift af hjælpemiddeldepotets lokaler og udstyr.

Dine arbejdsopgaver sammen med resten af teamet vil blandt andet være:
  • Planlægning af arbejdsdagen sammen med teamet.
  • Udkørsel og hjemtagning af hjælpemidler, klargøring og vask.
  • Opsætning og nedtagning af nødkald og nøglebokse.
  • Sikre reparation og vedligehold af hjælpemidler, både på depotet og hjemme hos borgeren.
  • Indstilling og justering af hjælpemidler i samarbejde med terapeuter og sagsbehandlere.
  • Lagerstyring.

Vi forventer at du…
  • Kan bevare overblikket selvom det til tider kan gå stærkt.
  • Kan og har lysten til at manøvrere mellem skiftende opgaver og hvor kompetencer og samarbejde går hånd i hånd.
  • Medvirker til at opretholde og videreudvikle teamsamarbejdet og arbejdsmiljøet.
  • Besidder kvalifikationer til at kunne udføre drifts- reparations- og vedligeholdelsesopgaver på hjælpemidler på en effektiv og kvalificeret måde.
  • Er fleksibel, servicemindet, selvstændig og struktureret
  • Har kørekort til minimum kategori B og gerne truckcertifikat.
  • Er fortrolig med IT og har forståelse for at IT ikke altid er en medspiller – vi er i gang med at implementere nyt IT system.

Vi tilbyder:
En arbejdsplads i udvikling hvor det at spille hinanden gode er en forudsætning for at lykkes. Vi er et lille team af dedikerede medarbejdere, som vægter dialog, tillid, ansvarlighed og humor højt.
Vi har planlagt en god introplan til vores kommende kollega.
 
Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingen er på 37 timer om ugen.
 
Arbejdstiden ligger:
Mandag – Torsdag fra kl. 7.30 – 16.00
Fredag fra kl. 7.30 – 12.30

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med 3F.
 
Hvis du bliver tilbudt stillingen, skal du aflevere en straffeattest.

Ansøgningsfrist:
Fredag d. 17. april 2020 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler:
Samtalerne afholdes onsdag d. 22. april 2020

Ansættelse hurtigst muligt eller senest 1. juni 2020

Du vil modtage en besked på mail mandag den 20. april 2020 hvis du bliver inviteret til samtale.

Du bedes sende din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem ved at trykke på knappen ”Send ansøgning”. vedhæft gerne ansøgning og dit CV.

Alle ansøgninger læses og behandles via rekrutteringssystemet, hvorfor en ansøgning sendt på en anden måde, ikke kan forventes at blive behandlet.
 
 

Ready to apply? Go to application site

Need help?

Our support is always ready to help you.

Contact us now